Skip to main content

Mens vi venter

Når systemet svigter – og vi må skabe løsningerne selv

I Mens vi venter forbinder jeg personlige erfaringer med pædagogisk og neurobiologisk viden.

Børn kan ikke sætte deres liv på pause

Hvad sker der med børn og familier, mens de venter på hjælp? Og hvem tager ansvar, når alle kun har ansvar for en del?

I Mens vi venter sætter jeg fokus på børns alvorlige mistrivsel og de konsekvenser, det får, når økonomiske hensyn og delt ansvar spænder ben for den hjælp, der er brug for.

Jeg skriver om forældre, der står alene, om plejefamilier under pres og om fagpersoner, hvis viden ikke får plads. Om stress og belastning, der kommer til udtryk i børns adfærd, og om behovet for at se barnet i sammenhæng med livet omkring det.

Jeg skrev ikke Mens vi venter for at blive kendt forfatter. Og jeg skrev den bestemt heller ikke, fordi den skulle indbringe kassen.

Jeg skrev den, fordi noget skal dokumenteres.


Mens vi venter – Mit afsæt i dag

Bogen er en central del af det, jeg arbejder med som forfatter, foredragsholder og socialpolitisk stemme. Hvem er bogen til? Til dig, der er forælder, plejeforælder, fagperson eller beslutningstager – og til dig, der vil forstå, hvad der er på spil, når børn og familier venter på hjælp. Find bogen:

Mens vi venter – kan købes i onlineboghandlere, lånes på biblioteket og findes også som e-bog.

Forlaget skriver blandt andet følgende om bogen:

Denne bog er skrevet fra midten af det sociale systems brudflader.

Den forener personlig erfaring med solid pædagogisk og neurobiologisk viden og giver et sjældent indblik i livet med børn i alvorlig mistrivsel – set inde fra familien, plejefamilien og praksisfeltet.

Bogen viser, hvordan børns adfærd ikke er et opdragelsesproblem, men en biologisk stressrespons. Hvordan voksne mister reguleringskapacitet, når systemet ikke aflaster. Og hvordan gode intentioner kolliderer med økonomiske prioriteringer, fragmenteret ansvar og manglende sammenhæng.

Dette er ikke en bog med hurtige løsninger. Det er en bog, der insisterer på at blive læst. Af forældre, der står midt i kaos. Af fagpersoner, der har mistet råderum. Og af beslutningstagere, der har ansvaret. For børnene råber allerede. Spørgsmålet er, om vi vil høre dem – før stilheden tager over.


Tidligere udgivelser

Jeg har tidligere i mit forfatterskab skrevet: Den professionelle familie – en plejefamilie i Danmark (2015), skrevet sammen med Thomas Carstensen, og

Liv – død & stjernestunder (2018). Begge bøger kan fortsat findes på biblioteket ved klik på billederne herunder.

Forsidebillede til bogen liv død og stjernestunder
Forsidefoto af bogen Den professionelle familie