Gå til hovedindhold

Susan Carstensen

Forfatter, foredragsholder og en stemme fra praksis

Med erfaring fra anbringelsesområdet, skoleområdet og det socialfaglige felt forbinder jeg faglig viden med dem den handler om.
Altid med mennesket i fokus.

Susan Carstensen

Susan Carstensen Forfatter |Specialiseret pædagog | 20 års praksiserfaring | Systemansvar | Børns trivsel

Med mange års erfaring fra pædagogisk og relationelt arbejde med børn og unge sætter jeg fokus på, hvad der sker, når hjælpen kommer for sent eller ikke hænger sammen.
I min bog – Mens vi venter og i mine foredrag viser jeg gennem konkrete eksempler, hvordan vi kan forstå barnets reaktioner, handle tidligere og skabe bedre betingelser for trivsel og deltagelse i skole og fællesskaber.

Foredrag med afsæt i virkeligheden

Mine foredrag handler om børns trivsel og mistrivsel, om systemansvar og om de mennesker, der risikerer at blive overset, når hjælpen kommer for sent, eller ansvaret forsvinder mellem forskellige instanser.

Mit mål er, at foredragene skaber rum for eftertanke og dialog og peger på, hvordan vi kan handle tidligere og skabe mere sammenhængende indsatser.

Fra mistrivsel til trivsel

Hvad forsøger barnets reaktioner at fortælle os? I dette foredrag undersøger jeg, hvad der sker, når mistrivsel bliver betragtet som et problem i barnet frem for et signal om, at noget omkring barnet skal forandres.

Jeg giver forældre og fagfolk indsigt og redskaber til at forstå barnets reaktioner og skabe bedre betingelser for tryghed og trivsel.

Når skolen for alle ikke fungerer

Hvad gør skolestress ved børn, forældre og undervisere?

Med udgangspunkt i skolevægring kaster jeg lys på, hvordan problemet sjældent handler om manglende motivation.

Hvordan spottes tegnene i tide, og hvordan vendes  udviklingen?

Jeg solgte alt

I dette personlige og hjertevarme foredrag tager jeg jer med ind i beslutningen om at bryde med de velkendte rammer, sælge vores hus og ejendele og bruge vores eget liv som undersøgelsesfelt.

Det blev et valg, der gav mig friheden til at skrive min bog, skabe Barnets Bedste og gøre op med det, jeg ikke længere ville gå på kompromis med.

Susan Carstensen

En tydelig praksisstemme for dem, der ikke bliver hørt

Jeg hedder Susan Carstensen og er forfatter, debattør og pædagog med mere end 20 års praksiserfaring. Jeg har gennem mange år arbejdet på anbringelsesområdet og har også erfaring fra skolen og det socialfaglige felt. Det giver mig et bredt afsæt for at forstå børn og unges mistrivsel og de rammer, familier og fagpersoner står i.

I dag omsætter jeg mine erfaringer til bøger, foredrag og socialpolitisk debat. Mit fokus er på forståelse, relationer og ansvar, og på hjælp, der kan mærkes i hverdagen.

Mit udgangspunkt er enkelt:

Barnet skal forstås, og de voksne omkring det skal have mulighed for at tage ansvar.